Arkitektur handler ikke kun om, hvad en bygning rent praktisk skal bruges til. Arkitekter og bygherrer tager også højde for, hvilke signaler bygningen skal sende. Hvad skal bygningen fortælle om bygherren – fx det firma eller den statsleder, der lader bygningen opføre?

Oplevelse | Baggrund | Undervisningsforløb

Går du ind i et klasseværelse og en kirke på samme måde? Næppe. Nogle rum har nemlig en anden virkning på os end andre rum. Det hænger sammen med rummets udformning, der er skabt for at gøre indtryk på os.

Oplevelse | Baggrund | Undervisningsforløb

Det er et stort og ofte langvarigt projekt at opføre en bygning.
Tidsrummet fra bygherren beslutter, at der skal opføres en bygning, og til de første sten i fundamentet bliver lagt, kan være langt. Alene planlægningen tager lang tid. 

Den teknologiske udvikling har haft stor betydning for arkitekturens muligheder. Opfindelsen af nye materialer og nye byggeteknikker har gjort det muligt at bygge højere, hurtigere, bedre – og mere visionært.

I dag flytter de fleste flere gange i deres liv og rejser en del, og nogle bosætter sig endda og arbejder i andre lande. Med nutidens højtudviklede teknologi får vi nyheder og kulturelle input fra det meste af verden, og vi kommunikerer nemt og hurtigt med folk på den anden side af jorden.

Når man bevæger sig rundt i en by, oplever man byens rum og påvirkes af omgivelserne, selvom man måske sjældent er bevidst om det. En by er ikke bare en tom masse. Den opstår langsomt og udvider sig efter de behov, menneskene i byen har. Byer er noget, der er i konstant forandring.

Den franske arkitekt Le Corbusier betragtede i første halvdel af 1900-tallet boligen som en maskine, som effektivt skulle opfylde menneskets behov for hvile og forplejning – men hverken mere eller mindre end det. Hans tanker står dermed i modsætning til den tendens i dag, der gør boligen til et prestigeprojekt, hvor vi skal udstille, hvem vi selv er.

Oplevelse | Baggrund | Undervisningsforløb